Velkommen til Ninngarut

Vi er et lille center med stor spændvidde og en bred vifte af psykologer, terapeuter og konsulenter
Vores mål er at hjælpe mennesker og virksomheder til at kunne leve og fungere optimalt i en foranderlig og til tider stresset hverdag
Vi ønsker at hjælpe gennem forebyggende indsats og yder gerne bistand til virksomheder, som ønsker at skabe et sundt og vedvarende psykisk arbejdsmiljø
Vi arbejder med mennesker – alene eller i grupper – som gerne vil finde sig til rette i livet, med sig selv og sammen med andre – der hvor det går stærkt!
Vi er alle uddannede eller certificerede inden for forskellige fagområder og på forskellige niveauer – vi gennemfører derfor ingen aktiviteter, sessions eller forløb uden en konkret afklaring af behov, form og mål. Vi ønsker ikke at klienten/kunden eller kursisten skal spilde sin tid!
Kontakt os for en uforpligtende snak eller besøg vores lokaler.


 
   
Claus Pedersen

Uddannet cand.merc. med speciale i ledelses- og organisationsudvikling.

Har fungeret i stillinger med personale- og uddannelsesansvar og siden 1993 arbejdet som selvstændig konsulent med større uddannelses- og forandringsprocesser for større virksomheder i hele Skandinavien.
Er en rolig og behagelig underviser og træner med en god portion humoristisk sans, som kan matche mennesker på forskellige kompetence – og beslutningsniveauer.
   
Linda Larsen

Uddannet linieofficer, cand.pæd.psych. med speciale i strategisk leder- og medarbejdertræning.

Har siden 1990 arbejdet med ledelses- og personaleudvikling i en bred vifte af offentlige og private virksomheder. Har en omfattende undervisnings- og foredragsvirksomhed kombineret med det terapeutiske arbejde – og er desuden en tilgængelig og fræk træner, som kradser lidt i ”flinkeskolens” overflade uden at gå for dybt – du vil grine og lære på samme tid.
   
Inge Hajslund

Oprindeligt uddannet som socialrådgiver, og senere som psykoterapeut og NLP-Coach.

Inge har rådgivet arbejdsløse, ufaglærte og faglærte arbejdere, offentligt ansatte og mellemledere i mange brancher, og har coachet både på det private og offentlige arbejdsmarked.
Har arbejdet målrettet i en del år med alkoholproblematik, stofmisbrug og voldsproblematikker, og har rådgivet familier med psykiske og sociale problemer.
Har beskæftiget sig en del med flygtninge og indvandrere i Danmark, og er tilknyttet som kriseterapeut ved forskellige virksomheder.
Inge er en meget empatisk og rummelig konsulent, som gennem et godt procesarbejde coacher mennesker til selvforvaltning inden for en række personlige udviklingsdiscipliner.
   
Richard Johansen

Richard har en sygeplejebaggrund kombineret med HD i projektledelse samt idrætslærer - "det gode liv"
Har fungeret som underviser og træner på bl.a. Niels Broch med temaer som trivselssamtaler – den motiverende/ professionelle samtale. Yderligere har han arbejdet med forandringer og transitioner individuelt og organisatorisk.

Richard er en udfordrende og humoristisk
underviser, tager udgangspunkt i den enkelte og hader forelæsninger og powerpoint – så kursisten vil opleve en indlevende og actionorienteret fredag.
 
   
Lilli Larsen

Lilli (Karla) er uddannet fra flyvevåbnet og efter sin tjeneste gennem en årrække fungeret som bl.a human ressource/ development manager i stor international koncern. Hun er vant til forandringer på egen krop og som initiativtager af forandringer med mennesker på flere niveauer. Har fungeret som træner og underviser på bl.a. Niels Brock med adskillige temaer.
Karla er en solid og ægte underviser – hun er velforberedt og tager sin rolle som formidler meget seriøst.
Du vil ikke kede dig i hendes selskab.
 
   
Rie Rasmussen

Uddannet lærer ved Grønlands Seminarium i 1976, med speciale i engelsk og undervisning af psykisk og fysisk handicappede børn.

Undervist elever og lærere, samt administrativ og pædagogisk leder i folkeskolen, på lokal erhvervsskole og på journalistuddannelsen. Som leder af journalistskolen bl.a. medvirket til, at planlægge, udvikle og opstarte efteruddannelses- og kursusvirksomhed for journalister i Grønland.

Journalistisk medarbejder ved Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) i en årrække, og har gennemgået journalistiske efteruddannelseskurser i Danmarks Radio og på Danmarks Journalisthøjskole.

Kursuskoordinator ved Pædagogisk Udviklingscenter (Inerisaavik), med ansvar for udvikling og planlægning af efteruddannelse, kurser og årligt kursuskatalog for folkeskolelærere i Grønland, i samarbejde med bl.a. DTU, lærerseminarier i Danmark og universiteter i USA.

Faglig konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening, med faglig rådgivning i erhvervsuddannelsessystemet, og udvikling af kurser for private næringsdrivende.
 
   

Ulla Gerner
Ledelse har været i fokus de fleste af mine erhvervsår. Først som officer i flyvevåbnet senere som personalekonsulent og personalechef.

Blev selvstændig i 1998 og arbejder med individuel rådgivning, karriere-rådgivning, jobkontorsprojekter og jobsøgningskurser i AS/3. Udenfor AS/3 arbejder jeg med kursusvirksomhed og undervisning i ledelse og personaleforhold generelt samt med coaching med fokus på arbejdsrela-terede og ledelsesmæssige problemstillinger.

Har erfaring med en variation af HR-emner: Ledelse, rekruttering, udvik-ling, afvikling, personalejura, generel personaleadministration mv.

Jeg studerer p.t. Stud. mag. i historie ved Københavns Universitet og har en uddannelsesbaggrund i psykologi ved Stockholms Universitet 200. HD-Organisation ved Handelshøjskolen i København 1992 og ikke mindst og en god tid som Officer af linien fra Flyvevåbnets Officersskole 1986
44 år, trives som beboer i byens lys i København. Fritiden går med hun-deaktiviteter, lange løbeture, cykling, fitness, sofa-sport, masser af læsning af al slags samt - og ikke mindst - sociale aktiviteter koblet med rødvin og kaffe latte!